Jeg har indgået et samarbejde med en studerende der er rigtig god til at lave lækker mad for relativt få penge. Denne salat er den første opskrift fra hendes hånd.
Salat med æg til studentervenlige pris
Antal 2 personer
Ingredienser
Salat
- 1 håndfuld sukkerærter
- 1/3 agurk
- 2-3 gulerødder
- 1/4 spidskål
- 1/2 pose salatmiks Alternativt ca. 100 g grønt
- 100 g blandet grønt (rucola, svalderkål, mælkebøtte, iceberg, frisée, hjertesalat, lollo rosso, ærteskud eller lignende) Alternativt til salatmiks
- 4-5 æg
- 1 tsk kapers
- 1 mozarellaost Valgfrit, salaten kan sagtens laves uden
Dressing
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 spsk balsamico glaze
- 1,5-2 spsk jomrufuolivenolie
- Salt
- Peber
Sådan gør du
Salat med æg
- Start med at koge æg i en gryde med rigeligt vand, - kog dem i 6,5 til 7 min, så du får smilende æg (8 min hvis du ønsker hårdkogte æg)
- Hak grøntsagerne i små tern (ca. 0,5 x 0,5 cm) mens æggene koger
- Placer grøntsagerne i en skål og bland dem godt
- Når æggene er færdigkogt skylles de under koldt vand, når de er kølet lidt af bankes de mod bordpladen og pilles. Derefter skæres de i kvarte og lægges oven på salaten.
Dressing
- Hæld olie og eddiker i en skål, og rør godt rundt med en gaffel - og hæld/dryp den ud over salaten
Noter
Salaten kan spises med flûtes eller alternativt kan der blandes ca. 100 g kogt quinoa i. Hvis den spises sammen med flûtes eller quinoa indeholder den alle de bestanddele et godt måltid skal indeholde: Protein (æg og eventuelt mozarella hvis mælkeprodukter tåles), grønt (sukkerærter, agurk, salat, gulerødder, kapers), godt fedtstof (jomfruolivenolie) og stivelse (quinoa eller flûtes).