Ramsløg, videnskabeligt kendt som Allium ursinum, er en flerårig urt, der tilhører løgfamilien. Den er også kendt under forskellige andre navne som vild hvidløg, bjørne-hvidløg eller skov-hvidløg.
Artsnavnet “ursinum” stammer fra latin og er afledt af “ursus” (bjørn) og har relation til folkesagn, ifølge hvilke bjørne efter at vågne op fra vinterhi indtager denne plante for at fjerne giftstoffer fra kroppen og genoprette styrke. En anden etymologisk hypotese henviser til “Ursa Major”, e stjernebillede på den nordlige halvkugle, måske fordi Allium ursinum var, især for de gamle grækere, en af de mest nordligt udbredte Allium-arter (1).
På grund af dens udbredelse og popularitet som spiselig og medicinsk plante har de fleste moderne europæiske sprog fælles navne for Allium ursinum, som bruges indbyrdes. Disse er ramson eller bear’s garlic (engelsk); bärlauch (tysk); ail desours, ail sauvage (fransk); ramslök (svensk); daslook (hollandsk) og czosnek niedz´wiedzi (polsk) (1).
Ramsløg er indfødt i Europa og Asien, og den vokser vildt i skovområder med fugtig og skyggefuld jord. Jeg er så heldig at jeg har et par planter i min have, – og så har jeg engang lokket lokationen ud af en anden sanker på et stort område i den relativt nærliggende Boserup skov, – hvor jeg kan plukke alt jeg lyster 😊
Jeg synes selv at ramsløg er relativt let at kende fra andre planter. Ramsløg har karakteristiske, grønne blade, der minder om liljer og hører til en typisk “løgform” med en lang, smal form og en let bue. Den har en stærk duft og smag af hvidløg, hvilket også er årsagen til, at den ofte bruges som erstatning for hvidløg i køkkenet.
Du skal være opmærksom på at bladene som nævnt minder om liljer, og det kan føre til forveksling med blandt andet liljekonval der får grønne blade på samme tid som ramsløg. Liljekonval er i modsætning til ramsløg giftig, så vær helt sikker på at det er ramsløg du har fundet! Ramsløg kan også forveksles med høsttidløs og arum, der også er giftige (2). Ingen af dem lugter dog af hvidløg. Men vær opmærksom på, at hvis du sanker med fingrene (uden at bruge en lille kniv eller saks til at klippe bladene af) så vil dine fingre lugte af hvidløg (ramsløg 😊) – og så kan du ikke bruge tricket med at nulre bladet for at dufte om det dufter rigtigt af hvidløg – for duften vil være på dine fingre.
De første små skud af ramsløg dukker frem allerede i januar, og man kan høste blade helt frem til juni. Forårsmånederne er efter min mening de bedste til at høste ramsløg, – april er helt perfekt. Blomsterne er også spiselige, og kan høstes i maj (2). Når planten er afblomstret, er knopperne også spiselige. Løget i sig selv er selvfølgelig også spiseligt, – men tænk over hvor meget du skal bruge når du sanker blomster, knopper og løg, – det er dårlig stil at ødelægge urter og planter når man samler, og så længe du kun sanker blade kan urten komme igen året efter.
Min anbefaling ved sankning er altid at man skal plukke med forsigtighed og kun de dele af planten man skal bruge, og hav tanke på at der også skal være ramsløg til næste år, – og til dem der kommer efter dig 😊
Ramsløg er en populær urt i madlavning, især i Europa, hvor den ofte indgår i forårs- og sommerretter. Faktisk mener man at den har været en del af vores køkken i mere end 6000 år! Ramsløg smager af hvidløg og mildt af ærter. Når planten blomster bliver hvidløgssmagen skarpere i alle plantens dele, og der udvikler sig sideløbende en anelse sødme. De spæde blade er silkebløde, stilken og knopperne sprøde og saftige. Knopperne popper i munden, når du bider i dem (2).
De friske blade kan bruges rå i salater, sandwiches, pesto, og som krydderi til supper og saucer. De kan også tilberedes i varme retter, såsom i omeletter, tærter, risotto eller pasta. Når ramsløg tilberedes, bliver smagen lidt mere sødlig og en smule af hvidløgssmagen forsvinder. Knopperne kan syltes og således tilberedt kaldes de også nordens kapers. Man kan med fordel bruge ramsløg i de samme retter som man ellers ville bruge hvidløg, og så kan man selvfølgelig lave ramsløgspesto (evt. sammen med spæde brændenældeskud), ramsløgsolie, eller mayonnaise. Generelt er ramsløg godt i fede saucer, sammen med fisk, skaldyr og lyst kød. Også godt sammen med svampe, kartofler og pasta (2).
Ramsløg har en lang historie med anvendelse inden for traditionel medicin, og det giver mening da urten er fyldt med C-vitamin og derudover indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg.
Ramsløg har vist sig at have antimikrobielle egenskaber, hvilket betyder, at det kan bekæmpe mikroorganismer som bakterier, svampe og vira. Dette gør det til en potentiel behandling for infektioner forårsaget af disse patogener (3).
Derudover har ramsløg vist sig at have cytotoxiske egenskaber, hvilket betyder, at det kan bekæmpe eller bremse væksten af kræftceller. Dette antyder, at det kan være nyttigt som et middel mod kræft (3).
Ramsløg indeholder også antioxidanter, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Denne beskyttelse kan bidrage til dets potentielle sundhedsmæssige fordele (3).
Endelig er ramsløg blevet fundet at have kardiobeskyttende egenskaber, hvilket betyder, at det kan hjælpe med at beskytte hjertet og det kardiovaskulære system (3). Dette kan medvirke til at reducere risikoen for hjertesygdomme og forbedre den generelle hjertesundhed.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom ramsløg har vist potentielle medicinske egenskaber, er yderligere forskning nødvendig for at forstå dens effektivitet og sikkerhed fuldt ud. Det anbefales altid at konsultere en sundhedsprofessionel, før man anvender nogen urtemidler til medicinske formål.
Det skal også bemærkes at behandling med urter ikke kan stå alene og aldrig må erstatte den behandling din læge har ordineret!
Kilder:
- Allium ursinum – botanical, phytochemical and pharmacological overview, Sobolewska, I. Podolak, J. Makowska-Was. Phytochemichal review 2015
- Vildmad.dk – Ramsløg, 12. april 2024
- New Insight Into the Cardioprotective Effects of Allium ursinum L. Extract Against Myocardial Ischemia-Reperfusion Injury. M. Rankovic et al. Frontiers in physiology, 30 July 2021
Ramsløg i massevis – Boserup skov