Forskere hos DTU har for nyligt gennemført forsøg omhandlende sammensætningen af mikrobiota og overvægt. Forskerne overførte mikrobiota fra børn og unge, hvoraf halvdelen var overvægtige og halvdelen var normalvægtige, til sterile mus. Derefter undersøgte de forskelle i musenes vægtudvikling og forbrænding og sammenlignede med de tilsvarende forskelle hos de børn der oprindeligt havde doneret mikrobiota. De mus der fik mikrobiota fra overvægtige børn tog mere på i vægt end de mus der fik mikrobiota fra normalvægtige; på trods af samme kost. Vægtøgningen hos de mus der havde fået overvægtig mikrobiota var positivt korreleret med fedtprocenten fra den overvægtige donor, dette tages som udtryk for at påvirkningen af mikrobiotaen fører til overvægt hos begge (donor og mus).

En anden bakterie der sættes i forbindelse med overvægt, er Bifidobakterier. Det er observeret at antallet af Bifidobakterier var markant reduceret hos individer med kost-induceret overvægt. Desuden har nogle forskere fundet at en mikrobiota med et højt antal Bifidobakterier kan have en beskyttende effekt over for overvægt.

 

 

Referencer benyttet i dette indlæg:

Kallus SJ, Brandt LJ. The Intestinal Microbiota and Obesity. Journal of Clinical Gastroenterology. 2012, s. 16-24.

Zhang L, Bahl MI, Roager HM, Fonvig CE et al. Environmental spread of microbes impacts the development of metabolic phenotypes in mice transplanted with microbial communities from humans. The ISME Journal. 2016, s. 1-16.