{"id":116,"date":"2018-08-31T12:28:23","date_gmt":"2018-08-31T12:28:23","guid":{"rendered":"http:\/\/mettebrahm.dk\/?p=116"},"modified":"2018-10-12T11:14:50","modified_gmt":"2018-10-12T11:14:50","slug":"periodevis-faste-intermittent-fasting-er-det-nu-godt-for-noget","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mettebrahm.dk\/?p=116","title":{"rendered":"Periodevis faste\/intermittent fasting \u2013 er det nu godt for noget?"},"content":{"rendered":"

Et af de redskaber jeg ind imellem tyr til som ern\u00e6ringsterapeut, er periodevis faste.<\/p>\n

Periodevis faste kan v\u00e6re meget forskelligt, men det mest almindelige er at man spiser i et bestemt interval og holder pause i et andet, – hvor pauseintervallet er det l\u00e6ngste. For eksempel kan man spise 16:8, hvor 16 angiver det antal timer hvor man ikke spiser, og otte det antal timer hvor man spiser. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re 23:1 \u2013 hvor man s\u00e5 kun har en enkelt time p\u00e5 dagen hvor man spiser, – eller 12:12, hvor det er ligeligt fordelt mellem faste og spisetid.<\/p>\n

 <\/p>\n

5:2 \u2013 hvor man spiser almindeligt fem af ugens dage og kalorierestriktivt to af ugens dage – er ogs\u00e5 en slags fasteangivelse, dog er der et indtag af kalorier i de to \u201dfastedage\u201d p\u00e5 500 hhv. 600 kcal for kvinder hhv. m\u00e6nd.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 andre slags periodevis faste, f.eks. de religi\u00f8se, hvor ramadanen nok er den mest kendte. Og Jesus der fastede i 40 dage 😊<\/p>\n

 <\/p>\n

Men hvad er fidusen, og hvorfor er det et v\u00e6rkt\u00f8j en ern\u00e6ringsterapeut kan finde p\u00e5 at bruge? Jo, den prim\u00e6re \u00e5rsag er at kroppen, og specielt tarmene, har rigtigt godt af en pause ind imellem. Pausen skal bruges til at restituere, og g\u00f8re klar til arbejde igen. Pr\u00e6cist ligesom n\u00e5r mennesket sover, s\u00e5 skal tarme og kroppen generelt ogs\u00e5 have en pause, – og det opn\u00e5s bedst ved at give helt ro for mad i en l\u00e6ngere periode. Sammens\u00e6tningen af tarmenes \u201dbeboere\u201d, mikrobiotaen, \u00e6ndres til det bedre n\u00e5r der er pause mellem madindtag.<\/p>\n

 <\/p>\n

Studier viser at mikrobiotaen er meget dynamisk og der ses daglige udsving i sammens\u00e6tning. Kost-induceret fedme d\u00e6mper disse udsving, hvorimod periodevis faste genopretter udsvingene og giver en st\u00f8rre mangfoldighed i mikrobiomets sammens\u00e6tning. Og udsving og st\u00f8rre mangfoldighed er godt, – det har vi brug for!<\/p>\n

Min hovedopgave p\u00e5 ern\u00e6ringsterapeutstudiet omhandlede som bekendt microbesity, – alts\u00e5 mikrobiotaens sammens\u00e6tning hos overv\u00e6gtige, – og jeg fandt ud af at der var en markant forskel i mikrobiotaen hos overv\u00e6gtige kontra normalv\u00e6gtige. Interessant nok er det faktisk vist at periodevis faste n\u00e6sten altid medf\u00f8rer v\u00e6gttab, muligvis fordi en faste medf\u00f8rer at mikrobiomets sammens\u00e6tning genoprettes til det der svarer til en normalv\u00e6gtig.<\/p>\n

 <\/p>\n

Der er mange andre fordele ved at faste ind imellem, – for eksempel ses hos de fleste en reduktion af insulin og blodsukkerkoncentration i kroppen, hvilket er godt da h\u00f8je niveauer af disse stoffer medf\u00f8rer inflammation i kroppen. P\u00e5 figuren nedenfor vises der de ting der sker i kroppen under faste\/hvile\/s\u00f8vn og under madindtag\/aktivitet.<\/p>\n

N\u00e5r kroppen er v\u00e5gen danner leveren glycogen, kolesterol og galdesalte, bugspytkirtlen danner insulin, fedtet dannes og musklerne omdanner glukose\/sukker.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kroppens funktioner ved hvile og i aktivitetN\u00e5r kroppen er i hvile omdanner den hormoner, man har den dybeste s\u00f8vn, den laveste kropstemperatur og der er fuld gang i leverens arbejde med at danne energiceller, bugspytkirtlen udskiller glucagon, der sker fedtnedbrydning og musklerne regenererer.<\/p>\n

Der er endnu ikke s\u00e5 mange studier der handler om periodevis fastes indflydelse p\u00e5 s\u00f8vn og fysisk aktivitet, – men folk der spiser p\u00e5 denne m\u00e5de melder generelt om et st\u00f8rre velbefindende i kroppen.<\/p>\n

 <\/p>\n

De allerfleste normalv\u00e6gte og overv\u00e6gtige personer kan t\u00e5le at faste. Hvis du er i tvivl om hvordan \u201dman g\u00f8r\u201d, eller skal du have hj\u00e6lp til at komme i gang, – s\u00e5 er du meget velkommen til at sp\u00f8rge din ern\u00e6ringsterapeut!<\/p>\n

 <\/p>\n

Kilder: <\/strong><\/p>\n