Brændenælden er her nu – så er det rigtigt forår! Billedet nedenunder er faktisk tre uger gammelt, så det er fra marts hvor de første spæde skud tittede frem. De er der endnu, og nu er der mange flere, så derfor et lille indlæg om én af mine absolutte yndlingsurter.! Jeg synes at den kan så meget, man skal bare lige lære den at kende – og hér mener jeg mest kende i forhold til hvordan man kan bruge den, for jeg tror at de allerfleste kender en brændenælde og det sandsynligvis fra den kedelige side da man jo brænder sig når man rører ved den!

Brændenældeskud

Brug

Traditionelt set anses brændenælden som havende blodrensende effekt. Måske tvivlsomt, men den er god for fordøjelsen, og mildt vanddrivende. Derudover er en tinktur af brændenælde fantastisk til at øge blodprocenten hos kvinder – brændenælde indeholder faktisk mere jern end spinat!  Den er også smækfyldt med C-vitamin – og A-vitamin, kalium og andre mineraler.

Brændenælden er nem at kende, og når man ved hvordan man høster den (sanker – se tips nedenfor) kan den bruges til flere ting. Der er mange der bruger finthakkede brændenældeblade til at blande i brøddej, det giver også et dejligt tvist, – hvis man altså tåler gluten 😊 Man kan også putte finthakket stængel og blade i pandekagedej.

Og urtesalt – deri bør brændenælde helt sikkert indgå!

I tidligere tider har man brugt fibre fra brændenældens stængler til stof, – man har vævet dem ligesom hør. I et af mine yndlingseventyr af HC Andersen (De vilde svaner) bruger prinsesse Elisa stænglerne til at strikke trøjer som hun kaster over sine forheksede brødre for at få dem forvandlet tilbage til prinser 😊

Selv bruger jeg først og fremmest brændenælde til te, pesto og chips.

 

Pesto

De fleste laver pesto ved at blande urt med olie, salt, cashewnødder og parmesanost. Derudover kan man tilsætte lidt hvidløg, kapers, citron, ansjos, oliven eller andet efter smag.

Jeg er jo ikke så god til mælkeprodukter da jeg ikke tåler hverken mælkesukker (laktose) eller mælkeprotein, så i stedet for parmesanost bruger jeg gærflager. Ikke særligt mange gærflager, min opskrift ser nogenlunde således ud:

 

Fire gode håndfulde brændenældeskud – skyllet og finthakket.

1 1/2 dl god olivenolie

En knivspids flagesalt

1 tsk gærflager / 4 spsk parmesanost

25 g finthakkede cashewnødder

Et skvis citronsaft

 

Hak det hårdeste først, derefter brændenælde, til sidst blandes olie i. Brug evt. en blender hvis du ønsker en meget fin pesto.

Jeg kan sagtens finde på at lave en kombi, hvor jeg tager halvt brændenælde og halvt ramsløg. Også skønt 😊

 

Te

Til te bruger jeg enten bladene direkte, og overhælder med kogende vand. Dette lader jeg trække i 10-15 minutter, og drikker det derefter. Det smager også dejligt hvis man putter andre urter i, for eksempel mynte eller salvie. Hvis man ikke kan drikke så megen te men gerne vil gemme bladene kan man tørre dem, enten bare i et tørt varmt lokale, eller i ovnen. I et tørt, varmt lokale breder man bladene ud på et rent viskestykke, og lader dem være i ca. to uger.

I ovnen breder man dem ud på en bageplade og lader dem tørre ved varmluft ca. 50-70 grader i ca. 10 timer.

 

Brændenældechips

Når jeg laver brændenældechips laver jeg gerne en ordentlig mængde. Jeg vasker nælderne, fjerner visne dele, og tørrer dem i en salatslynge. Derefter putter jeg dem i en frysepose med olie og flagesalt, blander det hele, og breder blandingen godt ud på bageplader. Så kommer de i ovnen, en time ved 100 grader, og voila – så har man chips 😊

 

Sanketips

Tip til plukning: Har man handsker eller en saks med sig rundt er det selvfølgelig bedst at bruge dem 😊 En ubrugt hundepose kan også være brugbar som en slags handske. Men finder man på sin tur en dejlig bunke nye brændenældeskud uden at have medbragt diverse remedier til plukning kan man godt, med lidt mod, plukke dem alligevel. Pluk så ”med” hårene, dvs. tag fat om planten så du kan hive/plukke stænglen af med hårene. En moderne heks lærte mig at “tale”  med planten inden plukning, altså fortælle planten at man har tænkt sig at plukke den førend man gør det, – ifølge hende skulle det medføre at man ikke brænder sig. Jeg har prøvet det, med varierende held, men måske har jeg bare ikke helt lært at tale plantesprog!

Pluk topskudende, der er flest vitaminer i dem, og pluk de nyeste skud, helst før blomstring. Hvis du er for sent ude og planten har blomstret, – så pluk blomsten, tør den, og brug de små tørrede blomster til drys på salat, i en müsli eller andet. De smager lidt nøddeagtigt og ganske dejligt.

 

Skulle uheldet være ude og du brænder dig, så er den bedste ”modgift” paradoksalt nok brændenældesaft (nulr et blad/pres et blad, og lad saften virke. Alternativt bruges saft af bredbladet vejbred, den findes i de samme leveområder som brændenælden).

Når brændenældeblade bliver opvarmet brænder man sig ikke længere på dem. Man kan derfor lave en hurtig skoldning med kogende vand hvis man vil bruge bladende i for eksempel salat.

 

I morgen skal jeg på urtekursus ved en lokal strandeng, – jeg glæder mig og håber at få masser af ny inspiration med hjem som jeg kan fortælle om 😊