Periodevis faste/intermittent fasting – er det nu godt for noget?

Et af de redskaber jeg ind imellem tyr til som ernæringsterapeut, er periodevis faste.

Periodevis faste kan være meget forskelligt, men det mest almindelige er at man spiser i et bestemt interval og holder pause i et andet, – hvor pauseintervallet er det længste. For eksempel kan man spise 16:8, hvor 16 angiver det antal timer hvor man ikke spiser, og otte det antal timer hvor man spiser. Det kan også være 23:1 – hvor man så kun har en enkelt time på dagen hvor man spiser, – eller 12:12, hvor det er ligeligt fordelt mellem faste og spisetid.

 

5:2 – hvor man spiser almindeligt fem af ugens dage og kalorierestriktivt to af ugens dage – er også en slags fasteangivelse, dog er der et indtag af kalorier i de to ”fastedage” på 500 hhv. 600 kcal for kvinder hhv. mænd.

 

Der findes også andre slags periodevis faste, f.eks. de religiøse, hvor ramadanen nok er den mest kendte. Og Jesus der fastede i 40 dage 😊

 

Men hvad er fidusen, og hvorfor er det et værktøj en ernæringsterapeut kan finde på at bruge? Jo, den primære årsag er at kroppen, og specielt tarmene, har rigtigt godt af en pause ind imellem. Pausen skal bruges til at restituere, og gøre klar til arbejde igen. Præcist ligesom når mennesket sover, så skal tarme og kroppen generelt også have en pause, – og det opnås bedst ved at give helt ro for mad i en længere periode. Sammensætningen af tarmenes ”beboere”, mikrobiotaen, ændres til det bedre når der er pause mellem madindtag.

 

Studier viser at mikrobiotaen er meget dynamisk og der ses daglige udsving i sammensætning. Kost-induceret fedme dæmper disse udsving, hvorimod periodevis faste genopretter udsvingene og giver en større mangfoldighed i mikrobiomets sammensætning. Og udsving og større mangfoldighed er godt, – det har vi brug for!

Min hovedopgave på ernæringsterapeutstudiet omhandlede som bekendt microbesity, – altså mikrobiotaens sammensætning hos overvægtige, – og jeg fandt ud af at der var en markant forskel i mikrobiotaen hos overvægtige kontra normalvægtige. Interessant nok er det faktisk vist at periodevis faste næsten altid medfører vægttab, muligvis fordi en faste medfører at mikrobiomets sammensætning genoprettes til det der svarer til en normalvægtig.

 

Der er mange andre fordele ved at faste ind imellem, – for eksempel ses hos de fleste en reduktion af insulin og blodsukkerkoncentration i kroppen, hvilket er godt da høje niveauer af disse stoffer medfører inflammation i kroppen. På figuren nedenfor vises der de ting der sker i kroppen under faste/hvile/søvn og under madindtag/aktivitet.

Når kroppen er vågen danner leveren glycogen, kolesterol og galdesalte, bugspytkirtlen danner insulin, fedtet dannes og musklerne omdanner glukose/sukker.

Kroppens funktioner ved hvile og i aktivitetNår kroppen er i hvile omdanner den hormoner, man har den dybeste søvn, den laveste kropstemperatur og der er fuld gang i leverens arbejde med at danne energiceller, bugspytkirtlen udskiller glucagon, der sker fedtnedbrydning og musklerne regenererer.

Der er endnu ikke så mange studier der handler om periodevis fastes indflydelse på søvn og fysisk aktivitet, – men folk der spiser på denne måde melder generelt om et større velbefindende i kroppen.

 

De allerfleste normalvægte og overvægtige personer kan tåle at faste. Hvis du er i tvivl om hvordan ”man gør”, eller skal du have hjælp til at komme i gang, – så er du meget velkommen til at spørge din ernæringsterapeut!

 

Kilder:

  • Diet and Feeding Pattern Affect the Diurnal Dynamics of the Gut Microbiome, Amir Zarrinpar, Amandine Chaix, Shibu Yooseph, and Satchidananda Panda, Cell Metabolism, 2014. 20:1006–1017
  • Metabolic Effects of Intermittent Fasting, Ruth E. Patterson and Dorothy D. Sears, Annual Review of Nutrition, 2017. 37:371–93
  • Microbesity, mikrobiotaen i relation til overvægt, Mette Frimann Brahm 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *